Når jeg bliver gammel,
Vil jeg dø i min seng.
Jeg vil se det smukkeste der findes,
Når det øjeblik livet siver væk.
Det smukkeste der findes er Dråby Søvej,
Min barndom der jeg levede.
Min alderdom der jeg bragte,
Og for evigt vil det sted være i mit hjerte.
Jeg vil leve et liv med min mand,
Jeg vil se vores børn vokse op,
Jeg vil se dem startet deres eget liv,
Og en dag vil jeg sidde med mine børnebørn, og høre dem grine.
Jeg ser jo tågen lette,
ser noget ligge bag,
nu vil jeg huske dette:
at nat kan blive dag.