Hyggebumsen

Mit navn er Aymara efter det aymaramsk sprog, som er det sprog som tales af aymaraerne i Andelsbjergene mellem Chile, Bolivia og Peru. Jeg blev født for 154 år siden i en lille hytte i Andelsbjergene. Jeg husker min første barndom som meget lykkelig, jeg havde 5 ældre brødre og mine forældre var meget lykkelige da de endelig fik en datter. Derefter fik de endnu 8 børn, hvoraf 2 døde kort efter fødslen.

Fra ca. 1820´erne og frem til år 1900 var der mange politiske krige i Peru. Min far havde kæmpet i disse krige og da jeg var 5 år måtte vi flygte fra landet og længere op i bjergene. Da mine forældre pakkede til flugten havde de aldrig troet at deres rejse ville ende helt ovre på den anden side af jorden i et lille land kaldet Danmark. Det eneste mine forældre fik med sig fra Peru var lille mig i en rygsæk.

Mine andre søskende blev "lånt" ud til min fars og mors familier så de kunne arbejde for familierne. Det var slet ikke ondt, men derimod en kæmpe gave som mine forældre gav deres søskende.

Under hele flugten lå jeg i min fars rygsæk, vi havde intet at spise og levede derfor at naturen. Det var meget farligt at rejse i bjergene både fordi der var mange losser og pumaer, men også fordi mange af de farlige soldater lå på lur rundt omkring i terrænet. Men min far passede godt på os, og vi nåede ud til Stillehavskysten, hvor vi en sen nat sneg os ombord på et skib. Jeg husker ikke helt hvordan vi sneg os ombord, da jeg lå trygt og godt og sov i min fars rygsæk, hehe.

Desværre blev vi opdaget næste morgen, men da var det allerede forsent for skibet havde lagt fra kaj. Vi var mange som havde sneget os ombord, for der var mange som ikke længere ønskede at være i Peru. Men hvad vi ikke vidste var, at det var et sørøverskib vi havde sneget os ombord på. Alle kvinder og børn fik enten gjort grimme ting og derefter smidt overbord, eller bare smidt overbord, og det var også sådan min elskede mor døde. Jeg overlevede kun fordi jeg lå i min fars rygsæk og de onde pirater derfor ikke opdagede mig.

Mændene fik lov til arbejde meget hårdt, mens sørøverne drak sig fulde og legede nogle grimme lege med de kvinder som de havde beholdt til at lege med. På et tidspunkt kom der en meget stor storm og hele skibet var lige ved at synke, sørøverne faldt enten overbord eller stak af i deres små robåde. Jeg lå frygtelig bange og rystede af skræk i min fars rygsæk, men da stormen løjede af og de sidste sørøvere var blevet bundet turde jeg godt at kigge frem fra rygsækken.

Det var et frygteligt syn der mødte mig, masten med de store sejl var knækket og alt lå hulter til bulter på dækket. Skibet, et stort træskib, kunne vi ikke længere styre og derfor drev vi bare rundt ude på havet i flere uger. Da vi endelig kunne se land igen var vi alle meget lykkelige.

Landet vi var kommet til var Spanien, hvilket var godt da vi jo talte en form for spansk. Vi kunne desværre ikke blive i Spanien, da der også var borgerkrig dér, derfor gik min far og jeg nordpå. Vi gik og gik i mange hundrede dage, undervejs arbejde min far også lidt så vi kunne købe mad.

En morgen meget tidligt blev vi vækket af en bondemand fordi vi havde sneget os ind i hans lade for at sove. Vi kunne ikke forstå hvad han sagde, for han talte et helt andet sprog end det som vi talte. Men bondemanden var meget flink han gav mig frisk mælk fra sin ko og han viste os ind i hans hus til han kone og alle hans børn.

Vi blev og boede hos bondemanden i mange år og fik lært at tale hans sprog. Bondemanden talte dansk, og vi fandt ud af at vi var kommet helt over på den anden side af jorden og var kommet til et lille hyggeligt land, kaldet Danmark. Hver aften fortalte bondemanden historier om folk som havde boet på egnen, det var rigtig spændende og smadder hyggeligt for jeg fik altid lov til at sidde på skødet og puttet mig ind til ham. Det er også ham som gav mig mit danske navn; Hyggebumsen. Han sagde at jeg var en rigtig lille hyggebums og det navn har siden fulgt mig alle steder.

I dag 154 år senere er jeg en meget lyggelig gammel dame for jeg har netop været hjemme i Peru for første gang siden jeg flygtede ud af landet gemt væk i min fars rygsæk. Jeg kom hjem til alle mine søskende i en flyver mrk. E16, denne flyvetur vandt jeg i Mahjong2 rum 1. Alle mine søskende var meget lykkelige for at se mig og alle mine børn, børnebørn , oldebørn, tipøldebørn og tiptipoldebørn jeg havde nemlig vundet rettet til at fylde flyet op med alle dem som jeg ønskede.

I Peru tror de alle at jeg er meget rig, fordi jeg rejste derfra som flygting og kom hjem i mit helt eget fly, hehe. Nu tror jeg at det er ved og være tid for min eftermiddagslur, men jeg har vist også fået fortalt det vigtigste omkring min rejse fra Peru til Danmark. Hvis du er interesseret i at se billeder fra mit hjemland, så skulle du tage et kig i mit galleri.

P.S. Det er mit tipoldebarn der har lært mig at bruge en computer, hehe.