Det er min brors lille søde barnebarn på 2 år der synger.
Spænd over os dit himmelsejl. Rør jorden med din finger. Lad himmelbuen være spejl for lyset, som du bringer. Sæt fredens bue som et skjold mod mørke, død og krigens vold - du himmelbuens Herre.
Skænk os det klare kildevæld, som skaber liv i strømmen. Vi finder ikke kilden selv, så hold os fast på drømmen: At du er livets kilde, som får blinde til at se sig om - du underfulde Herre.
Vær sol på vores mælkevej, og varm os i din sfære. Lad Hellig-ilden brede sig, så vi får mod at bære vor klode som en blomstereng, et liv i broget sammenhæng - du fællesskabets Herre.
Lejf Rasmussen 1988
Et venligt ord, et venligt ord - hvor gør det sjælen godt. som duggen på den tørre jord det lokker frem et blomsterflor. o, tak for hvert et venligt ord, ja, for det mindste blot.