Offline - 10 år
gruppen1974
Bliv VIP nu!gruppen1974
kærligheden og venskab mødte hinanden.
kærligheden sprugte:
hvorfor findes du når jeg allerede eksisterer?
venskab: for at skabe smile hvor du efterlader tårer.
jeg sidder her alene for mig selv
som jeg har gjort så ofte før
og dykker ned i min sjæl
og svæver afsted i mine tankers ocean
til en verden inde i mig selv
hvor solen skinner hele dagen
for der kan jeg møde venner
som jeg allebedst kan lide
og vi forener os allesammen
i min egen fantasi
og så samler vi alle de mennesker
der er til på denne jord
trods religioner, grænser og racer
fordi vi allesammen tror på liv
i fred og enighed hvor vi kan
slette alle spor af undertrykkelse
og krise og frygt som i os bor
for at komme så vidt at man ikke
tør vende ryggen til sin bror
og for at se alting visne som
endnu engang så frodigt gror
at skulle overlade vor elendighed
til de børn som vi nu får
og lade dem begå de samme fejl
og skabe endnu større sår.
når vi istedet kunne give dem drømmen
som selv det mindste barn forstår
og give dem styrke og på i fællesskab
at gøre det vi ved vi formår.
at genopbygge livet så vi kan leve i pagt
med den`s rigdom igennem tusinder af år.
åbner mine øjne
jeg er vågen af min drøm
og går ned på gaden
og blander mig i den
endeløse strøm af millioner
af forskellige mennesker
som har drømme hver især
men hvis vi aldrig lærer at enes,
hvad er drømmene så værd???...
kærligheden sprugte:
hvorfor findes du når jeg allerede eksisterer?
venskab: for at skabe smile hvor du efterlader tårer.
jeg sidder her alene for mig selv
som jeg har gjort så ofte før
og dykker ned i min sjæl
og svæver afsted i mine tankers ocean
til en verden inde i mig selv
hvor solen skinner hele dagen
for der kan jeg møde venner
som jeg allebedst kan lide
og vi forener os allesammen
i min egen fantasi
og så samler vi alle de mennesker
der er til på denne jord
trods religioner, grænser og racer
fordi vi allesammen tror på liv
i fred og enighed hvor vi kan
slette alle spor af undertrykkelse
og krise og frygt som i os bor
for at komme så vidt at man ikke
tør vende ryggen til sin bror
og for at se alting visne som
endnu engang så frodigt gror
at skulle overlade vor elendighed
til de børn som vi nu får
og lade dem begå de samme fejl
og skabe endnu større sår.
når vi istedet kunne give dem drømmen
som selv det mindste barn forstår
og give dem styrke og på i fællesskab
at gøre det vi ved vi formår.
at genopbygge livet så vi kan leve i pagt
med den`s rigdom igennem tusinder af år.
åbner mine øjne
jeg er vågen af min drøm
og går ned på gaden
og blander mig i den
endeløse strøm af millioner
af forskellige mennesker
som har drømme hver især
men hvis vi aldrig lærer at enes,
hvad er drømmene så værd???...
