DenForladte

 

STRESS
Stress er en sygdom der efter min overbevisning burde ligestilles med hjertestop, da man først opdager man har stress den dag man falder om.

Den kommer stille og roligt snigende, uden man opdager symptomerne, selvom man jo godt kender dem….Og pludselig så ligger man der og tænker: Hvorfor så jeg ikke det komme.???


Denne påstand bygger jeg på at jeg selv har været igennem stress sygdommen 2 gange nu, eller rettere sagt jeg er på vej igennem anden omgang….desværre.

Det startede faktisk for ca. et år siden, hvor jeg arbejde med praktisk bistand i ældre-handicap, og samtidig var jeg lige blevet tillidsrepræsentant og sad i MED-udvalg. Allerede her burde jeg have sagt til mig selv at det ikke var godt for mit helbred….da det lige nøjagtigt var det samme jeg gjorde første gang jeg fik sygdommen….jeg påtog mig for meget…(har desværre svært ved at sige nej, og går desværre 100% ind i det jeg bliver valgt til. Og samtidig har jeg svært ved at holde min mund, når jeg ser noget jeg ikke kan acceptere…surt, når man har tendensen til stress.)

Men skæbnen ville så at man pludselig stod og manglede en daglig leder i en anden grp. Og vores funktionschef pegede så på mig…og igen sagde jeg ja til denne udfordring, med støtte fra mit bagland, der lovede at støtte op og hjælpe til der hjemme imens jeg var i denne stilling.

Burde her have sagt til mig selv at det var for godt til at være sandt.
Det blev jo stadig mig der stod med alt der hjemme også, selvom de havde lovet at lave mad, da jeg jo tit arbejdede til kl 17.00.

Min gamle daglige leder og jeg fik ”ryddet op” i den grp. Jeg overtog….efter vores overbevisning.

Jeg modtog også rigtig meget ros for mit arbejde fra alle.

Men da tiden var ved at være gået for min tid i grp. Fik jeg en spand kold vand i hovedet af vores funktionschef. Jeg blev total chokeret, og meldte mig syg resten af tiden….og har herefter fundet ud af at det var denne negative stressore der var startskuddet til mit tilbagefald til sygdommen, efter min overbevisning.

Min læge mener så at det hele nok startede op igen da min kære onkel døde, som jo egentlig var både min onkel men også min "FAR" i hele min barndom...at det var startskuddet til at sygdommen kom igen, pga jeg måske ubevidst var begyndt at reflektere over det liv jeg havde...og som jeg egentlig ikke ønskede at leve på denne måde med stress og jag...men at jeg jo egentlig ønskede et liv i ro og mag med mine børn som midtpunkt...hvor jeg her med dette liv følte jeg svigtede mine børn som er det VIGTIGSTE i mit liv.

Jeg vendte herefter tilbage til min tidligere gruppe og gamle arbejdskollegaer med de samme beføjelser som før som TR og MED….men der gik ikke længe før jeg valgte at stoppe med disse hverv, da jeg ikke følte jeg kunne være loyal overfor mine kollegaer efter jeg havde været daglig leder…..hmm…dette signal kunne jeg heller ikke læse….: jeg var ved at miste interessen for mit arbejde, som jo ellers altid har betydet alt for mig.
Til sidst valgte jeg sku at sige mit arbejde op….HALLO…hvad sker der lige for dig???? Jeg er her i gang med at fornægte den snigende sygdom som jeg jo ellers er expert i at læse hos alle andre.

Heller ikke engang den dag hvor jeg blev svimmel hele tiden og mit hjerte galopperede afsted, og jeg havde koldsved, og min daværende samlever målte mit blodtryk til 180/120 , var der nogen af os der tænkte på at der var noget galt.... Jeg havde det jo fint igen dagen efter...ikk??

Jeg fik selvfølgelig karantæne i 3 uger på fagforeningen, hvilket igen var en stressore oven i den stramme økonomi vi havde pt.

Jeg begyndte at lede efter andet arbejde på nettet…men desværre ikke noget fast, …jeg mistede min appetit…og begyndte at tabe mig…..HALLO…ALARM….men NEJ jeg kunne ikke læse mig selv.. OG DET KUNNE MIN FAMILIE ÅBENBART HELLER IKK.!!!!!

Min daværende samlever var total lasifere og valgte at stikke af…...Og sprede falske beskyldninger om mig alle steder...og sige til dommeren da han skulle i forældremyndighedsretten ang sin søn at jeg er sindssyg..( som personen siger om ALLE sine exer, også han nuværende kone)...og at de sidste 2½ år bare har været et helvede...For at han kunne få sin søn alligevel...

Og heraf kom der så bare endnu flere stressorer til, da jeg pludselig stod alene med al den gæld vi havde opbygget sammen. som jeg kan bruge mange år på at komme ud af igen....og min ex og hans gamle ex (er jo heller ikke første gang han har gang i to piger på én gang, har jeg fået at vide) som han løb tilbage til,  og nu også hans nye kæreste, forfølger mig overalt på nettet.... jeg kan ikke have profil nogen steder uden at blive angrebet af dem og deres fake-profiler... da det første jeg gør når jeg laver en profil, er at få dem blokkeret med det samme....da de ellers fiser ud og ind i min profil hele tiden, og jeg har ikke været på deres een eneste gang...han stjæler mine blogs og sætter ind på sin profil over alt.....jeg har måttet lave ny msn, da han og hans søn og familie ikke vil slette mig, men mine børn kan de godt finde ud af at slette... Kan jo kun grine af dem nu..hvor retarderet kan man være?. (som min datter kalder det så fint) Han burde jo vide at jeg IKKE finder mig i den slags chikane, lige så lidt i dag som for 3 år siden, hvor vi begge blev udsat for det samme, da vi fandt sammen.....

jeg har for første gang i mit liv valgt at skrive sådanne ting som dette her offentligt, og det gør sku ondt at gøre det.. men har aftalt med mig selv at det er nødvendigt for at komme videre....og jeg sletter det først den dag min x-kæreste, hans søn og hans kone og resten af hans familie, har slettet mig på msn og slettet alt på nettet som har relation til mig og mit liv.

Og det skal jo så også nævnes at jeg også havde haft travlt med at hjælpe min samlever med at kunne få forældremyndigheden over sin søn i 2 år frem til dette.
Jeg skrev alle hans breve, til statsamt, kommunne, politi, ombudsmand, retten og civilret og indberetningerne der var grunden til at hans børn blev fjernet fra moderen, hvilket jeg inderligt fortryder i dag, da de ting han og hans familie fortalte mig, åbenbart var ren løgn og latin. (følte det jo selv, efter et angreb fra fra hans mor foran alle børnene i familien, da vi var i sommerhus… her vågnede jeg BRADT)

jeg betalte advokaten og jeg talte og viste ham hvad han skulle for at få sin søn. DET VAR ET HÅRDT ARBEJDE og også en stressore...

Og så var der lige det med den 3mobil jeg købte til hans søn,,,,hvor den routede over på det tyske net, og vi fik en regning på ca 4000 kr...der kørte jeg også sag mod dette selskab...og de eftergav beløbet efter ½ års skriven frem og tilbage..

Og han kunne ikke overholde bare den lille ting han lovede min søn…nemlig at de skulle gå til badminton….føj..

Og så var der lige sagen med forsikring på bilen, hvor vi fik et tilbud på ca 2500 pr år, men regningen lød på 11.000... dette skulle der jo også køres sag på i ca ½ år...
Nå ja og så sad jeg også lige i forældrerådet på min søns skole…


HJÆLP OG TÆNK KUN PÅ DIG SELV ANETTE, DU VED DU BLIVER RØVRENDT ALLIGEVEL TIL SIDST…..HÅBER SKU JEG HAR LÆRT DET DENNE GANG:

 HELT ÆRLIGT ER DER NOGET AT SIGE TIL AT JEG GIK NED MED FLAGET EFTER DENNE BEHANDLING OG UDNYTTELSE??